Landlystvej 5B, st. th., 2500 Valby

Totalrenoveret, lys og delevenlig 2'er

Denne lyse 2-værelses gavllejlighed i Valby er en sand perle og står nu helt indflytningsklar til nye beboere efter en omfattende og stilfuld
renovering. Lejligheden er beliggende i et attraktivt område med kort afstand til både offentlige transportmidler, grønne områder og
indkøbsmuligheder. Endvidere er man kun en cykeltur fra Vesterbro og København centrum.

Hele lejligheden er gennemgribende renoveret, herunder med helt ny elinstallation, pudsede vægge, nye paneler, nyt køkken, og badeværelse med rummelig bruseniche.

Stue: Den rummelige stue er badet i naturligt lys fra flere sider, af de store vinduer, som giver en åben og indbydende atmosfære.

Køkken: Det stilrene hvide køkken er både moderne, minimalistisk og funktionelt, med indbyggede spots, nye, energieffektive hvidevarer og masser af
opbevaringssplads.

Soveværelse: Det store soveværelse har udgang til fransk altan, og store vinduer, som sikrer et dejligt lysindfald. Der er god plads til både en dobbeltseng
og opbevaring, hvilket gør det til et roligt og behageligt sted at trække sig tilbage.

Badeværelse: Badeværelset er fuldstændig nyrenoveret med kvalitetsmaterialer og moderne inventar. Der er fliser fra gulv til loft, og indbyggede spots i loftet

Gulve og vægge: Hele lejligheden har nyslebne og lakerede smukke klassiske trægulve og nymalede hvide vægge, hvilket fremhæver rummenes lys og
skaber en skøn følelse af rummelighed.

Faciliteter: Lejligheden byder også på praktiske faciliteter såsom vaskemaskine og Grohe Blue danskvand direkte fra vandhanen

Beliggenhed: Placeret i et roligt kvarter i Valby med gåafstand til Valbyparken, Spinderiet shoppingcenter og Valby Station, gør denne
lejlighed det nemt at nyde bylivet samtidig med at man har adgang til grønne oaser.

Denne lejlighed er perfekt for både singler, ældre og par, der ønsker at bo i et nyrenoveret, lyst og moderne hjem med en fantastisk
beliggenhed.

Ejerforeningen er veldrevet, med hyggelige grønne fællesarealer, og vaskeri.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.